Du er altid velkommen til at gå på opdagelse i Dahlstrøm Centers store bygge- og fritidsudstilling. Og har du brug for hjælp, står et team af veluddannede medarbejdere parat til at råde og vejlede.
Det er altid en god ide at medbringe en tegning og eventuelt et foto af dit hus. Det gør det nemmere for os at rådgive dig omkring den bedst mulige løsning på netop dit projekt.
Hvis dine planer og krav går i retning af en om- eller tilbygning på huset, tilbyder Dahlstrøm Center dig både skitseforslag og prisoverslag. Spørg blot en af vores konsulenter på udstillingen - eller ring og få nærmere informationer.
Det er ikke altid drømmen kan realiseres med en standardløsning, og så har du brug for en god sparringspartner. Derfor har Dahlstrøm Center arkitekter ansat med mange års erfaring i at skabe individuelle løsninger, som passer både til dit hus, din grund og dine økonomiske ønsker.